Sange og digte>Fransk>Soleils Couchants

Soleils Couchants

DigtFransk1831

  • Af Victor Hugo (1802–1885)

Lyt

0:00

Tekst og oversættelse

Udvalgte vers

Le soleil s'est couché ce soir dans les nuées ;

Solen gik ned i aften i skyerne;

Demain viendra l'orage, et le soir, et la nuit ;

I morgen vil komme stormen, og aftenen, og natten;

Puis l'aube, et ses clartés de vapeur obstruées ;

Så daggryet, med dets lys tilsløret af tåge;

Puis les nuits, puis les jours, pas du temps qui s'enfuit !

Så nætter, så dage, skridt af tid der flygter!

Tous ces jours passeront ; ils passeront en foule

Alle disse dage vil passere; de vil passere i en skare

Sur la face des mers, sur la face des monts,

Over havets ansigt, over bjergenes ansigt,

Sur les fleuves d'argent, sur les forets où roule

Over sølvfloder, over skove hvor ruller

Comme un hymne confus des morts que nous aimons.

Som en forvirret hymne af de døde vi elsker.

Et la face des eaux, et le front des montagnes.

Og vandets ansigt, og bjergenes pande.

Ridés et non-vieillis, et les bois toujours verts

Rynkede men ikke ældede, og skovene altid grønne

S'iront rajeunissant ; le fleuve des campagnes

Vil forynge sig; markernes flod

Prendra sans cesse aux monts le flot qu'il donne aux mers.

Vil uophørligt tage fra bjergene den strøm, den giver til havene.

Mais moi, sous chaque jour courbant plus bas ma tête,

Men jeg, hver dag bøjer mit hoved lavere,

Je passe, et refroidi sous ce soleil joyeux,

Jeg går forbi, og afkølet under denne glædelige sol,

Je m'en irai bientôt, au milieu de la fête,

Jeg vil snart gå, midt i festen,

Sans que rien manque au monde, immense et radieux !

Uden at noget mangler i verden, enorm og strålende!

Om værket

Originalteksten er ikke længere ophavsretligt beskyttet.

Lær det

Gå teksten igennem linje for linje med lyd til hver linje

Hent mobilappen i App Store eller på Google Play for at få mere indhold, flere sprog og flere funktioner.

Flere sange og digte