La nebbia a gl’irti colli
Tågen på de strittende bakker
Piovigginando sale,
Stiger med let regn,
E sotto il maestrale
Og under nordvestenvinden
Urla e biancheggia il mar;
Havet brøler og hvidner;
Ma per le vie del borgo
Men gennem landsbyens gader
Dal ribollir de’ tini
Fra boblen af karene
Va l’aspro odor de i vini
Går den skarpe duft af vinene
L’anime a rallegrar.
For at glæde sjælene.
Gira su’ ceppi accesi
Spyddet drejer over de brændende træstykker
Lo spiedo scoppiettando:
Knitrende mens det drejer:
Sta il cacciator fischiando
Jægeren står og fløjter
Su l’uscio a rimirar
Ved døren, stirrende ud
Tra le rossastre nubi
Blandt de rødbrune skyer
Stormi d’uccelli neri,
Flokke af sorte fugle,
Com’esuli pensieri,
Som forviste tanker,
Nel vespero migrar.
Migrere om aftenen.
