"Hope" is the thing with feathers
"Håb" er det, der har fjer
That perches in the soul,
Der sætter sig i sjælen,
And sings the tune without the words,
Og synger melodien uden ord,
And never stops at all,
Og stopper aldrig,
And sweetest in the Gale is heard;
Og sødest i stormen høres;
And sore must be the storm
Og stærk må stormen være
That could abash the little bird
Der kunne gøre den lille fugl flov
That kept so many warm.
Der holdt så mange varme.
I've heard it in the chillest land,
Jeg har hørt det i det koldeste land,
And on the strangest sea;
Og på det mærkeligste hav;
Yet, never, in extremity,
Og alligevel, aldrig, i yderste nød,
It asked a crumb of me.
bad den om en krumme af mig.
