Rimas VII (Gustavo Adolfo Bécquer)
C1Spansk12 kort
Hent mobilappen i App Store eller på Google Play for at få mere indhold, flere sprog og flere funktioner.
Del salón en el ángulo oscuro,
I det mørke hjørne af rummet,
de su dueña tal vez olvidada,
måske glemt af sin ejer,
silenciosa y cubierta de polvo,
stille og dækket af støv,
veíase el arpa.
Harpen kunne ses.
¡Cuánta nota dormía en sus cuerdas,
Hvor mange toner lå sovende i dens strenge,
como el pájaro duerme en las ramas,
som fuglen sover på grenene,
esperando la mano de nieve
venter på den sne-hvide hånd
que sabe arrancarlas!
der ved, hvordan man trækker dem ud!
¡Ay!, pensé: ¡cuántas veces el genio
Ah!, tænkte jeg: hvor ofte geni
así duerme en el fondo del alma
sover sådan i sjælens dybder
y una voz como Lázaro espera
og venter på en stemme som Lazarus
que le diga: «Levántate y anda»!
der siger: 'Rejs dig og gå!'